Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læs den pædagogisk læreplan

Pædagogiske læreplan, Rødovre Kommune 2023-2024

Billede af Børneinstitutionen Broparken skilt ved vejen

Børneinstitutionen Broparken

Indholdsfortegnelse

1.  Indledning
2.  Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3.  Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1.  Børnesyn
3.2.  Dannelse og børneperspektivet
3.3.  Leg
3.4.  Læring
3.5.  Børnefælleskaber
4.  Pædagogiske læringsmiljøer
5.  Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024
6.  Forældresamarbejdet
6.1.  Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2.  Det brede forældresamarbejde
7.  Børn i udsatte positioner
8.  Overgange
9.  Lokalsamfundet
10.  Evalueringskultur (dokumentation)
10.1.  Gennemførelse af evaluering vinteren 2022-2023

1.    Indledning

I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud. 
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.

Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
•    Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
•    At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer. 
•    Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. 
•    Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
•    Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil. 
•    Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering, til udvikling.
•    At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
•    At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
•    At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
•    At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
•    At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, overgange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.

2.    Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbuddet Broparken

Dagtilbuddet Broparken er et integreret dagtilbud, med i alt 11 stuer. Vi er under en større renovering der forventes færdig medio januar 2024. Herefter opnormerer vi midlertidigt med to børnehavegrupper. Vi er ca. 176 børn og 40 medarbejdere fordelt i tre afdelinger. Vores vuggestue i alderen 0 - ca. 2 år består af 4 stuer som på nuværende tidspunkt grundet renovering er lagt sammen til 3 stuer. Dvs. at der er ca. 15 børn på to af stuerne stue, 3 pædagoger, 1 stue med 12 børn, to pædagoger og en medhjælper. Vuggestuen har et fælles rum med mulighed for at mødes på tværs i etablerede lærings miljøer. Renoveringen af vuggestuen består af 4 ny renoverede stuer der vil ligge i forlængelse af hinanden. Dette for at få et bedre og tættere samarbejde mellem stuerne, tryghed, tillid og genkendelighed for børn og forældre på tværs i vores vuggestue afdeling.

Vores mellemgruppe ca. 2 - ca. 3,5 år består af 3 stuer hvor der er ca. 15 børn, to pædagoger og en medhjælper på hver stue. Vores børnehaveafdeling ca. 3,5 - 6 år består af 4 stuer med 22 børn, to pædagoger og en medhjælper pr. stue. Børnehaven vil fra 2024 vil blive midlertidig opnormeret til 6 stuer i en periode.
Børnene skifter afdeling fra vuggestue til mellemgruppe og dernæst børnehaven, dette sker når personalet vurderer det enkelte barn er klar til skiftet og ikke nødvendigvis på den beskrevne aldersopdeling og her vil vi bestræbe os på, at børnene starter sammen med et eller flere børn fra deres nuværende afdeling. I ugen op til skiftet besøger børnene deres kommende stue sammen med en voksen de kender godt, dette vil gøre overgangen mere tryg for børnene. Det betyder vi sørger for indkøring mellem afdelingerne og forældrene vil modtage et velkomst brev med information om indkøring og opstart fra den nye afdeling.

I 2022 fik Broparken etableret et stort nyt industrikøkken og har nu madordning for alle børn. Vores personale i køkkenet består af et team af en kok, køkkenassistent, en praktisk hjælp med opvask mm, samt en fleksjobber. Der lægges madplan på AULA hver uge, desuden har vi i udarbejdet pædagogiske principper for måltiderne i Broparken.

Sideløbende med den fysiske renovering er Broparken også i en faglig udvikling hvor vi sammen sætter retning og skaber en rød tråd gennem afdelingerne og i huset. Vi har fokus på fagbegreber, den nye styrkede læreplan og fælles forståelse af vores børnesyn, samt det gode børneliv. Den faglige udviklingsproces forgår sideløbende med vores arbejde med social kapital i medarbejdergruppen. Vi arbejder mod at skabe et godt og fagligt arbejdsmiljø med fælles fokus på og forståelse af vores kerneopgave.

Vores dagtilbud er som beskrevet indrettet i afdelinger, i midten af huset har vi vores store fælles torv. På torvet er der mulighed for indretning af forskellige læringsmiljøer, vi har skillevægge og læringstavler, så vi kan opdele og afskærme i det store rum, samt en stor justerbar motorikbane der udfordrer motorisk og sansemotorisk for alle aldersgrupper. I børnehaven har alle 4 stuer et bord på torvet, uden foran deres stue, hvor der i formiddagstimerne tilbydes forskellige læringsmiljøer. Ellers er er der rig mulighed for bevægelse og leg på torvet. Vi lægger stor vægt på leg og bevægelsesglæde for børn og voksne, samt arbejder vi med de 6 læreplanstemaer og de 12 nationale mål fra den nye styrkede læreplan. I 2022 har hele personalegruppen været i et forløb med konsulenter fra DGI i bevægelsesglæde.
I Broparken har afdelingerne hver deres legeplads, der er indrettet med spændende og tilpas udfordrede læringsmiljøer for målgruppen.
Broparken ligger lige ved Krogebjergparken/engen, stadionsøen og stadion hallen med tilhørende udearealer, hvor der er en stor løbebane vi bruger flittigt i vores hverdag. Derudover har vi 4 ladcykler som benyttes til de længere ture, men også i nærområdet f.eks. som volden og Kagsmosen.

I Broparken arbejder vi med ugeplaner der tager afsæt i den nye styrkede læreplan, dette er en proces vi på stuemøder justerer, reflekterer over og evaluerer på. Arbejdet med ugeplaner sikrer den pædagogiske kvalitet, skaber genkendelig og tryghed for børn, samt sikrer at alle børn har deltagelses muligheder og er en del af børnefællesskabet. I arbejdet med ugeplaner har vi fokus på balancen mellem planlagte aktiviteter/lege, samt de børneinitierede lege. Vi arbejder frem mod og ønsker på sigt heldags orienterede læringsmiljøer i vores dagtilbuds inde og uderummet. Det seneste år har vi i børnehaven arbejdet målrettet med at skabe en tydelig struktur og haft stor fokus på læringsmiljøer ude på legepladsen.

I det professionelle læringsfællesskab for medarbejderne i Broparken, arbejder vi kontinuerligt med udvikling af vores faglighed og social kapital i hele huset. I 2022 definerede vi sammen kerneopgaven i Broparken:

At sikre børns trivsel, udvikling, læring og dannelse og sørge for deltagelsesmuligheder for alle børn i mindre og større børnefællesskaber hvor legen er i fokus og har værdi i sig selv.

3.    Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn

Vores pædagogiske grundlag kommer til udtryk i den inkluderende pædagogisk praksis. Barnet har værdi i sig selv og ses som et helt særligt socialt menneske med forskellige kompetencer. Vi møder barnet med nysgerrighed, respekt og i en anerkendende tilgang.
 

Børneinstitutionens Årshjul

3.1.    Børnesyn

I Broparken arbejder ud fra det at være barn har værdi i selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år. I Broparken vægter vi det gode børneliv, et liv hvor der er plads, tid og ro til at være barn. det er vores ansvar at give barnet omsorg, nærvær og tryghed. Vi ser børn som grundlæggende kompetente og selvstændige mennesker der har ret til medbestemmelse. 
Vi ser børn som aktive med skabere af egen læring og udvikling i de rammer vi er ansvarlige for at skabe. Børnenes stemme er vigtig i det pædagogiske arbejde, både i de planlagte og spontant opståede situationer, lege og rutinesituationer. Derfor arbejder vi frem mod, at alle børn skal føle sig hørt og forstået, derved sikrer vi barnet oplever, at det har en demokratisk stemme.

Vi er nysgerrige, undersøgende og ser på barnets intentioner. Vi arbejder hen imod at inddrage børneperspektivet i heldags orienterede læringsmiljøer. På vores udviklings og afdelingsmøder arbejder vi med dialog kort omkring børnesyn og børneperspektiv for, at skabe en fælles forståelse og en fælles pædagogisk praksis hvor børnene trives, udvikler sig og lærer gennem leg. Dette ser vi som en vigtig del af vores faglige udvikling i Broparken, for at vi målrettet kan arbejde med, at barnet har værdi i sig selv, og for at udvikle børnene til at blive alsidige, sociale, selvstændige og demokratisk dannede mennesker.

3.2.    Dannelse og børneperspektivet

Det er det pædagogiske personales ansvar, at sikre børn bliver set, hørt og taget alvorligt.
Dette som led på starten af en dannelsesproces og demokratisk forståelse for børnene, derfor har vi i Broparken sammen påbegyndt processen om faglig udvikling og begrebsforståelse i medarbejdergruppen, for bedre at fremme børnenes trivsel, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer. Vi ser legen som grundlæggende og arbejder med at inddrage børneperspektiv i vores dialoger, refleksioner i vores organisering, samt planlægning af aktiviteter og legen. Vi holder børnemøder hvor vi inddrager børnene i, hvad der skal ske i løbet af dagen, hvilke grupper og aktiviteter der er mulige. Vi følger børnenes initiativer så de føler, at de bliver inddraget. Når vi møder børnenes initiativer tager vi de første skridt i dannelses processen, hvor børnene får en følelse af demokrati, samt at være en del af et fællesskab. Alle stuer i Broparken har en whiteboard tavle med ugedag, måneder, vejr, hvilket tøj der passer til årstiden og piktogrammer. Tavlen hænger i børnehøjde på alle stuer og bruges sammen med børnene til børnemøder.

3.3.    Leg

Legen har værdi i sig selv.
Som pædagogisk personale sætter vi rammer for børnenes leg i Broparken, dette sker gennem vores normer, værdier og vores fysiske rammer. Jo bedre vi kan analysere legens forskellige typer og kvalitet, jo bedre kan vi bidrage til legen og til at få alle med. Vi har som fagpersoner brug for at udvikle vores viden og har derfor brugt dialog kort som udgangspunkt for faglig refleksion og dialog på vores afdelingsmøder.


Vi har til start taget udgangspunkt i følgende spørgsmål:

•    Hvad er vigtigt i legen for børnene i vores dagtilbud? På stuen, på legepladsen, på turen eller i rutine situationer?
•    Hvad er balancen mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes selvorganiserede leg? Hvordan har legen plads i vores rutiner? Skal vi noget gøre anderledes?
•    Hvilke dilemmaer støder vi på, når vi skal hjælpe børn ind i legen? Hvordan hjælper vi børnene til at kende forskellige legestrategier?
•    Hvilke positioner indtager vi i legen? Hvornår oplever børnene, at vi er med uden at forstyrre? Hvornår bliver vi selv opslugt af en leg?

Legen har værdi i sig selv, hvor vi tilbyder en veksel mellem voksen- og børneinitierede lege. Leg er grundlæggende for børns sociale, personlige læring og udvikling, samt fremmer børns fantasi, sprog, nysgerrighed og sociale kompetencer.
I Broparken har vi gennem ovenstående refleksions spørgsmål, sammen skabt en forståelse for at legen nogle gange skal guides, støttes og rammesættes for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle, både i mindre og større legefællesskaber.
Vi er fortsat nysgerrige og arbejder videre med hvorfor leg er så vigtig for børn og hvordan vi som pædagogisk personale bedst hjælper legen på vej, samt vores egen positionering i børnenes lege.

Bevægelsesglæde i Broparken:

Leg og bevægelsesglæde for børn og voksne, har vi haft et overordnede samarbejde med Rødovre kommune og DGI, hvor det har til formål at få flere unge til at være aktive og bevæge sig. Vi er startet i Broparken med de 0-6 årige og det pædagogiske personale, for at skabe leg og bevægelsesglæde for alle.
Indholdet i den nye styrkede læreplan harmonerer med værdierne i pædagogisk idræt. I pædagogisk idræt bruger vi, leg og bevægelse til at skabe udvikling og læringsrammer for børnene. Det handler om de voksne kan udvikle, formidle og evaluere, samt inkluderende aktiviteter for alle børn, hvor udgangspunktet er børnenes deltagelse, udvikling- og læringsbehov. De enkelte aktiviteter/lege kan justeres, samt skrues op og ned så de passer til børnegruppen, både i relation, deltagelsesmuligheder og udviklingsbehov. Vi skal arbejde med legeskabeloner der indeholder de 6 læreplanstemaer. Personalet i Broparken har på vores personale lørdag i 2022 fået både teoretisk og praksis viden, samt læring om brugen af følgende lege skabelon.

 

Billedet af Børneinstitutionens 6 læreplanstemaer


3.4.    Læring

I alle afdelingerne arbejder vi med en fælles pædagogisk praksis, der er genkendelig i hele vores dagtilbud. Den fælles pædagogiske praksis består af forudsigelighed for alle, gennem en tydelig tilrettelæggelse af den pædagogiske hverdag der udfordrer, skaber trivsel, udvikling og læring for vores børnegrupper, dette med udgangspunkt i kerneopgaven og den nye styrkede pædagogiske læreplan. Vi vil udvikle vores pædagogiske praksis, med et skærpet fokus på rutinesituationer og hverdagens overgange som læringsmiljøer. Vi vil i hverdagssituationer skabe gode betingelser for at børnene kan indgå i mindre og større fællesskaber, hvor der er fokus på relation og samspil mellem barn/voksen og barn/barn, f.eks. ønsker vi at dele børnene i mindre grupper, så ikke alle er i garderoben på samme tid. Den voksne skal understøtte og guide det enkelte barn, til selv at mestre i at tage sko og overtøj på, samtidig med der er tid til at tale om hvad vi gør og skal. Vi ønsker børnene skal opleve, at de kan hjælpe hinanden og få oplevelsen af, at de kan mestre de mange fælles hverdagsrutiner.

3.5.    Børnefælleskaber

Leg, dannelse, udvikling og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for og dette er gældende for både voksen og børneinitierede fællesskaber.
Børnefællesskaber og det sociale rum er afgørende for at ethvert barn føler sig som en del af et fællesskab. Børnefællesskaber giver barnet forudsætninger for, at kunne opleve at blive respekteret og det at være barn har værdi i sig selv, at blive lyttet til, samt give plads til og forståelse for mangfoldighed. Vi er forskellige og skal samtidig indgår i et fællesskab, dette betyder at det pædagogiske personale skal skabe rum for at danne relationer på tværs af kultur, baggrund, alder m.m., som er en afspejling af det mangfoldige samfund vi lever i og skal dannes til demokratiske samfundsborgere.

4.    Pædagogiske læringsmiljøer

Mindre grupper styrker børnenes trivsel, udvikling og læring, men arbejdet med mindre grupper kræver også, at vi overvejer hvordan vi organiserer grupperne. Hvilken betydning har børnenes perspektiver og hvordan inddrager vi dem. 
I Broparken arbejder vi i formiddagstimerne med at dele børnene i mindre grupper. Vi ved fra forskningen, at børn i mindre grupper udviser bl.a. bedre sociale interaktioner og færre tegn på stress. I Broparken opleves det, at arbejdet med børnene i mindre grupper, giver fordybelse og det erfares at børnene bliver set, hørt og får mere medbestemmelse i deres hverdag. 
I relationen mellem barn/barn og barn/voksen skabes der nærvær og kvalitet i den mindre gruppe, samt genkendeligheden vil give tillid og tryghed for det enkelte barn. De voksne er forberedt og kan derved bedre forberede børnene på dagen, derved sikrer vi den pædagogiske kvalitet i vores dagtilbud. Vores ugeplaner tager udgangspunkt i den nye styrkede læreplan, så vi har fokus på det pædagogiske arbejde med de 6 læreplanstemaer og de 12 nationale mål.

•    Alsidig personlig udvikling 
•    Social udvikling 
•    Kommunikation og sprog
•    Krop, sanser og bevægelse
•    Natur, science og ude liv
•    Kultur, æstetik og fællesskab


Hvert læreplanstema har hver to pædagogiske mål, som udtrykker sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø på den ene side og børns trivsel, udvikling, læring og dannelse på den anden side.

I foråret 2021 fortsatte vi arbejdet med et struktureret og organiseret arbejdet med indretning af læringsmiljøer, hvor vi arbejdede med tydelige læringsmiljøer/zoner på stuerne, som inviteret til leg og samspil mellem børn og voksne, som derved understøttede det pædagogiske arbejde. For at kunne fordybe og have fokus på læringsmiljøer på stuerne, har vi efter Corona valgt at bevare stuerne uden adgang for forældre. Stuerne er børnenes fordybelsesrum og personalets rum for pædagogisk deltagelse i børnenes leg. Dette skaber ro, fordybelse, leg og læring for børnene i samspil med andre børn og med de voksne. 
Vi arbejder med at skabe tydelige læringsmiljøer i uderummet. Læringsmiljøer skal være tydelige tilbud børnene frit kan navigere rundt i på vores legepladser. Det vil betyde at vi kan sikre deltagelses muligheder for børnene, samtidig med udfoldelse af den børneinitierede leg i uderummet, hvor de voksne fungerer som understøttende og nysgerrige i børnenes egen leg.

Faglig udvikling og læring i voksenhøjde:

I Broparken har vi fokus på faglig udvikling og læringsprocesser i medarbejdergruppen, derfor har vi ændret vores mødekultur for medarbejderne. Vi vil skabe det refleksive rum til læring på arbejdspladsen, dette sker i form af en ny struktur for stuemøder, vi har nu udviklingsmøder på tværs i huset for pædagogerne, samt udviklingsmøder for pædagogmedhjælpere i huset. Vi holder afdelingsmøder for de 3 afdelinger og 2-3 gange årligt, har vi fællesmøde hvor det er relevant for alle medarbejdere at deltage. 
Vi har på forsøgsbasis prioriteret et frigøre tid til faglig forberedelse til medarbejderne i Broparken, dette grundet den fokuserede faglige udvikling. Vi ser den faglige forberedelse som led i udviklingen af den pædagogiske praksis og det gode børneliv i Broparken. Den første evaluering af forberedelsestid, viser mere tid med børnegruppen og færre afbrydelser, personalet er forberedt og kan være tydelige når de forbereder børnene på dagens gang og aktiviteter. Desuden oplever personalet ro, motivation til at forberede og fordybe sig i relevant faglitteratur.

5.    Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024

Sprog:

Ud fra vores tilsynsrapport 2021 har vi valgt sprog og kommunikation som en fokuseret indsat i Broparken. Vi ser det som en mulighed, at arbejde med alle 6 læreplans temaer når vi arbejder med sproget. Sproget er en naturlig del af alle børn hverdag uanset hvad vi foretager os.

Vi har valgt at have sprog som særlig indsats i Broparken. Vores evaluering viser, at vores særlige fokus på sprog gør at vi har fået systematiseret arbejdet med sprogvurderinger. Vi får tidligere opsporet udfordringer hos flere børn, og vi finder det vigtig, at fortsætte den særlige indsats omkring sprog, da sproget understøtter barnets udvikling i alle læringsmiljøer. Vi er fortsat nysgerrige på vores egen praksis og evaluerer løbende på indsatsen.

•    Det pædagogiske læringsmål skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
•    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Som led i sprogarbejdet har vi deltaget i et forløb med to tale-hørekonsulenter. Et forløb hvor der i opstartsmøde med pædagoger fra hele Broparken (alle afdelinger) deltog, ligeledes deltog de samme pædagoger i evalueringen af projektet. Dette for at skabe en rød tråd og fælles forståelse for indsatsen omkring fokus på sprog. 
Praksisdelen af forløbet foregik i vores mellemgruppe, hvor der blev etableret et forløb hvor de voksne blev observeret i forskellige aktiviteter. Dette var planlagte legeaktiviteter på stuerne og deltagelse i rutinesituationer som garderobe og badeværelse før frokost. Efter hvert besøg blev der evalueret med de deltagende medarbejdere og konsulenterne. 3 måneder efter afslutning holdt vi et opfølgningsmøde med rum for refleksion og evaluering samt i handleplan for at sikre den nye viden spreder ud i huset. Alle stuer har i deres faglige mappe modtaget materiale omkring sprogforløbet. Bl.a. UGL-metoden og modellen om at tale på og bruge sproget på barnets niveau.
Vi arbejder hen mod fokus på sproget i alle afdelinger ud fra en fælles forståelse for at tale og bruge sproget på det enkelte barns niveau, dette kan f.eks. være turtagning som led i den sproglige udvikling eller bestræbe os på fem turtagninger i dialogen med barnet.
UGL-metoden hænger synlig på stuerne og på vores torv.

 

Børnesyn:

I personalegruppen er vi blevet opmærkesomme på, at antagelser og tolkninger er en del at vores hverdag, derfor har vi rettet blikket og vil være nysgerrige på vores børnesyn i Broparken. Vi vil have fokus på, hvordan vi kan være med til at give børnene medbestemmelse, dette vil vi arbejde med bl.a. ved måltidet, hvor vi vil tage udgangspunkt i vores måltidspolitik, der sikre at børnene er deltagende, udviser glæde og oplever at kunne lykkes. For det lille barn i vuggestuen kunne det være f.eks., at selv hælde vand op i koppen, eller være deltagende på badeværelset, hvor vi skal give tid og støtte barnet i at tage sin strømpe af selv, samt det store barn i børnehaven kan få lov til at fortælle hvilke aktiviteter de ønsker i ugeplanen.

Børnesyn handler om det perspektiv vi har på børn, den måde som vi opfatter børnene på. Hvad vi som voksne tænker, siger og gør når vi er sammen med børnene. Vi skal øve os i at se børnenes intentioner, samt kigge efter de gode stunder og muligheder hos børnene, det der kan gavne og udvikle barnet. Vi vil på den måde også ændre vores pædagogiske praksis og få skabt nye fortællinger for og om barnet, som f.eks. det lidt urolige barn til børnemødet, hvor vi skal sidde stille, tale sammen eller høre historie. For ikke at fastholde barnet i den situation, kan vi ændre børnemødet til en bevægelsesleg, som tilgodeser alle børn. Her vil vi implementere vores bevægelsesglæde og være opmærksomme på pædagogiske bagdøre.

Vi vil være nysgerrige, undersøgende og se på barnets intentioner. Vi vil arbejde med at inddrage børneperspektivet i heldags orienterede læringsmiljøer inde som ude, hvor vi er opmærksomme på, at vi skal understøtte legen og se hvilke deltagelsesmuligheder der er for, at barnet føler sig set og forstået. Dette kan vi sikre os ved at skabe rammer for læringsmiljøer, hvor børnene trives, lære og udvikles. Ved at opdele den store børnegruppe i mindre grupper og vi kan tilbyde forskellige aktiviteter/legezoner, hvor det er meningsfuldt for børnene at indgå i. Vi har for øje, at ikke alle børn har de samme deltagelsesmuligheder for at kunne indgå i leg, det er her vores opgave, at sætte en pædagogisk ramme for at kunne skabe mulighed for at børnene får adgang til leg og kunne øve sig i deres tempo.

Vi vil tage udgangspunkt i børnenes egne initiativer, hvor at den planlagte tur i nærområdet, bliver en anden, fordi børnene hellere ville hilse på gederne i stedet for at gå en tur ned til søen. Pædagogerne vil arbejde med legepladsen som et læringsmiljø, her tilbydes der aktiviteter/legezoner i løbet af hele dagen, men der vil være mulighed for at kunne tage en pause med en bog i en sækkestolen, når der er et behov for at trække sig lidt væk fra det store fællesskab. Det er vigtig for os at der er tydelige legezoner på legepladsen, hvor der er voksne der er aktivt deltagende. For at sikre dette har vi et skema med struktur over læringsmiljøer og organisering af de voksne. De voksne der ikke deltager i planlagte eller børnenes egen lege, er aktivt observerende og understøtter børnene i deres relationer og muligheder for deltagelse.

Ud fra vores børnesyn vil vi stræber os på, at få skabt det gode børneliv, som f.eks. danne grupper, der kan åbne op for nye venner og relationer på tværs af stuerne, samt skabe de bedste betingelser og forudsætninger for det enkelte barnet. Vi vil møde børnene hvor de er i deres relations dannelse, skabe rammerne og under-støtte nye børnefællesskaber.
Vi vil lave læringsmiljøer og følge den børneinitierede lege der opstår for børnene på tværs af stuerne indenfor, så det ikke kun er på legepladsen, der er mulighed for det nye opstået venskab.

6.    Forældresamarbejdet

Da forældrene er vores tætteste samarbejdspartnere, er dette arbejde altid et fokus område for os.
Dette for vi sammen kan skabe de bedste forudsætninger for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse, samt forudsætninger for barnets deltagelse i børnefællesskaber i dagtilbuddet.
Vores forældresamarbejde omkring det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse starter allerede, når forældrene kommer på rundvisning eller besøg i institutionen. At skabe den bedste start og overgang fra hjem til dagtilbud forstås som et samarbejde, hvor både Broparken og forældrene har et ansvar. I vores forældresamarbejde arbejder vi med tryghed, tillid og gennemsigtighed omkring barnets trivsel i vores kommunikation.
Vi vægter et tæt og ligeværdigt samarbejde om jeres barns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi skal møde hinanden med åbenhed, imødekommenhed og vi skal være lyttende over for hinanden. Vi har fokus på den gode dialog både i hverdagen og ved samtaler. Der skal være rum til at kunne stille og modtage kritiske spørgsmål.
Vi tilbyder årlige forældresamtaler i den tid jeres barn er tilknyttet Broparken. Når jeres barn skal starte i vuggestue, vil vi invitere jer til en opstartssamtale 1-2 uger før jeres barn skal starte. Her kan i fortælle om barnets behov og eventuelle rutiner, derudover vil personalet fortælle om dagligdagen i institutionen, spørge ind til barnets generelle trivsel, samt lære jer og jeres barn at kende. Når i kommer første dag med jeres barn, ved i hvilken stue og hvilke voksne der er tilknyttet den stuen jeres barn skal gå på. 
Derefter vil der være en årlig trivselssamtale, som tager udgangspunkt i Dialog modulet i hjernen og hjertet. Formålet er at tale om jeres barns trivsel, udvikling, eventuelle fremadrettede fokuspunkter og samarbejdet mellem forældre og personalet. Inden samtalen vil i forældre modtage en forældrebesvarelse på e-boks, hvor i skal svare på nogle spørgsmål omkring jeres barns generelle trivsel, læring og udvikling. Samtalerne afholdes i dagtilbuddets åbningstid. Til samtalerne deltager en pædagog fra stuen sammen med en leder/afdelingsleder.

Den daglige kontakt mellem forældre og personale ser vi som grundlæggende for barnets trivsel i Broparken. Personalet har dagligt dialog og små fortællinger om jeres barns dag.
Ud over den daglige dialog og kontakt, har vi flere traditioner i Broparken hvor forældrene inviteres. Fx sommer/høstfest, Plantedag (bedsteforældre inviteres), Lucia/julehygge, afslutning med fernisering for vores storegruppe, og vores årlige forældremøde.

Samtaler i Broparken:

•    Opstartssamtale med forældre 1-2 uger før barnet starter i vuggestuen – pædagog på stuen (som skal indkøre barnet) og afdelingsleder deltager. Afdelingsleder eller leder indkalder til mødet.

•    2 års samtale på ”Hjernen og Hjertet – Dialog” afholdes af vuggestuepersonalet og afdelingsleder. Vuggestuepersonalet indkalder til mødet.

•    3 års samtale på ”Hjernen og Hjertet – Dialog” afholdes af mellemgruppe personalet og afdelingsleder. Personalet indkalder til mødet.

•    4 års samtale på ”Hjernen og Hjertet – Dialog” afholdes af børnehavepersonalet og afdelingsleder. Børnehavepersonalet indkalder til mødet.

•    5-6 års samtale på ”Hjernen og Hjertet – Dialog (den gode overgang)” afholdes af børnehavepersonalet og afdelingsleder. Børnehavepersonalet indkalder til mødet.

•    Der kan tilbydes 3 måneders samtale – efter start i en afdeling - hvis forældrene ønsker det eller vi finder det er nødvendigt for barnets trivsel.

•    Der kan tilbydes overgangssamtale når barnet skifter afdeling – med forældrene og personale fra afdelingerne (vuggestue til mellemgruppe eller mellemgruppen til børnehave) efter behov, dvs. hvis forældrene ønsker det eller vi finder det er nødvendigt for barnets trivsel.

6.1.    Samarbejde med Forældrebestyrelsen

Broparken har en forældrebestyrelse, som består af leder, souschef, forældre- og medarbejder repræsentanter. Forældrerepræsentanterne vælges til vores forældremøde i efteråret og sidder for en 2- årig periode eller til barnet går ud af institutionen. Forældrebestyrelsen har til opgave at sikre det brede forældreperspektiv og skal blandt andet inddrages i arbejdet med den nye styrkede læreplan, samt være klædt på i forhold til lovgivningen, tilsynsrapport, den pædagogiske retning og principper i Broparken. Et princip er et styringsredskab, som angiver hvilken retning vi bevæger os i og ikke hvordan vi skal bevæge os. Hvordan principperne udmøntes er personalets og i sidste ende lederens ansvar. Derudover har vi punkter som sukker og kost politik til debat på vores møder. Arbejdet i bestyrelsen bygger på en åben og anerkendende dialog. Vi sætter emner på dagsorden i samarbejde med bestyrelse, det har f.eks. været et stort ønske at få udarbejdet en forældrefolder, hvilket vi har et godt og konstruktivt samarbejde omkring, samt vi har haft dialoger omkring overgange mellem afdelingerne. Derudover har bestyrelse arbejdet for udskiftning af låger med hensigt på større sikkerhed. Vi har drøftes sukkerpolitik hvor bestyrelsens tanker og ønsker er fremlagt for personalet, som har arbejdet videre med de pædagogiske overvejelser for principper i en sukkerpolitik for Broparken.

7.    Børn i udsatte positioner

Læringsfællesskaber har stor betydning for, at alle børn har gode muligheder for at deltage i hverdagens rutiner, aktiviteter og leg. Som pædagogisk personale har vi ansvar for at skabe fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle – også børn der af forskellige årsager i perioder kan være i en udsat position.

Vi arbejder for en fælles pædagogisk opmærksomhed på læringsmiljøet. Det kræver en faglig refleksion, hvordan er det at være barn i denne situation? Hvad har barnet mulighed for at erfare om sig selv og sine omgivelser? Kan børn med forskellige erfaringer, kompetencer og præferencer deltage? Vi vil gerne flytte fokus fra barn til læringsmiljø for at give alle børn mulighed for succes. Dette betyder at vi gennem refleksion og med fokus på læringsmiljøet, kan skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle børn, også børn i udsat position. 
Vi arbejder systematisk med arbejdsredskabet LTU (læring-trivsel og udvikling), dette for at blive klogere på barnet og de rammer vi tilbyder barnet, er der noget vi kan ændre for at give barnet flere succes oplevelser, gør vi det vi tror vi gør og er der noget vi endnu ikke har fået øje på. LTU kan bruges både på det enkelte barn og på hele børnegruppen. F.eks. når vi er særligt nysgerrige på vores hverdags rutinesituationer som måltidet eller garderoben. Vi har et tæt samarbejde med Rødovre kommunes småbørnsteam og ressource team, hvor vi benytter os af åben rådgivning som er for personalet, samt lokalisering hvor forældre også bliver inviteret og kan få sparring.

8.    Overgange

Vuggestue:
Når det helt lille barn starter i Broparken, vil forældre modtage et velkomstbrev med praktiske informationer, samt blive inviteret til en samtale ca. 1-2 uger før start. I brevet vil der stå hvilken stue barnet skal starte på og hvad de voksne hedder. Vi skriver overordnet omkring indkøring, som regel bruger vi 1-2 uger på indkøringen, men for netop jeres barn aftales individuelt med jer når i besøger os. Vi sætter god tid af til i kan fortælle om jeres barns behov og rytme. Vi fortæller om hverdagen i Broparken og hvad det vil sige at jeres barn og i som forældre indgår i et større fællesskab når i starter i Broparken. Vi arbejder på en tryg og tillidsfuld relation til jeres barn og jer.

Mellemgruppe:
Når barnet bliver ca. 2 år starter det i vores mellemgruppe. I forældre vil modtage et velkomst fra mellemgruppen med praktisk information, hvilken stue barnet skal gå på og hvad de voksne hedder. Barnet vil så vidt muligt flytte afdeling med et eller flere børn fra vuggestuen. Det er personalet der sørger for indkøring i mellemgruppen. I ugen op til, vil barnet besøge sin nye stue/afdeling sammen med andre børn og en kendt voksen. De vil deltage i leg på legepladsen og aktiviteter på stuen.

Børnehave:
Når barnet er omkring 3 - 3.5 år foregår overgangen på samme måde som ovenstående. I modtager velkomstbrev og personalet besøger børnehaven barnet/børnene i ugen op til start. Hvis barnet er klar til og har mod til at blive lidt ”alene” i børnehaven fx til frokost, er dette en mulighed.

SFO/skolestart:
Det sidste år barnet går i Broparken, starter det i storegruppe. Storegruppen samles en gang om ugen hvor de er sammen på tværs af de 4 stuer i børnehaven. Første dag vil alle børn samles og få fortalt lidt om hvad der skal ske og hvad det handler om at være i storegruppe og en del af et nyt stort fællesskab.
Personale laver et årshjul for aktiviteter og ture i storegruppen så i forældre kan følge med og forberede jeres børn.
Rødovre kommune en årrække haft et pædagogisk tema for alle kommende skolebørn i kommunen. ”mit Rødovre” her har alle storegrupper i kommunen haft fokus med arkitektur og former. I Broparken har vi valgt at arbejde videre med nogle af de temaer.  Broparken har sin egen sang for storegruppe børnene: vores bevægelses sang som børnene viser til vores fernisering i foråret for storegruppens forældre.
Storegruppen bliver inviteret på besøg på de forskellige skoler i Rødovre. 
Broparken er en del af en arbejdsgruppe med 4 andre dagtilbud og Islev SFO og skole. Dette for at skabe bedre sammenhæng i overgang fra dagtilbud til skole, hvor vi ønsker et tæt samarbejde og inddragelse af dagtilbuddets kompetencer i skolen og omvendt.

9.    Lokalsamfundet

At gå på opdagelse i børnenes nærmiljø, har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det at gå på tur i nærmiljøet er en del af vores ugeplaner og skal ses i sammenhæng med det pædagogiske grundlag og de 6 læreplanstemaer som unægtelig hænger sammen. Fokus på en tur kan fx være krop og bevægelse hvor vi arbejder med den sproglige indsats.  
Børne- og kulturforvaltningen laver i samarbejde med kommunes biblioteker børne kulturpakken som består af flere forskellige teater og musik forestillinger for børn i alle aldre. Hvert år arrangeres en børnefestival ved Rødovre Rådhus som Broparken deltager i. 
Vi er i gang med etablering af et samarbejde med Islev skole og 4 nærliggende dagtilbud, et samarbejde der skal sikre bedre overgange og sammenhæng mellem børnehave og SFO skole. I samarbejde ønsker vi ligeledes større kendskab til omkringliggende dagtilbud.
I Broparken arbejder vores storegruppe i børnehaven med projektet ”mit Rødovre” og ”lille Arne” projektet, hvor de kommer på besøg på Rødovre bibliotek og Rådhuset. Begge bygninger er tegnet af Arne Jacobsen. I samme forbindelse har vi mulighed for at besøge Heerupmuseet, Heerup og Arne Jacobsen var begge optaget af bl.a. runde former i deres kunst og arkitektur. Storegruppen tager på ture og ser på former i lokalsamfundet og arbejder kreativt med former i dagtilbuddet.
Desuden deltager vi årligt i julegudstjeneste i Islev kirke, vi deltager i den årlige fodboldturnering i kommunen.
Vi har et nærliggende plejehjem, plejehjemmet har små hyggelige haver vi besøger, og når det er muligt besøger vores vuggestuer plejehjemmet og dets beboere.

10.    Evalueringskultur (dokumentation)

I Broparken har vi refleksionsrum på vores stue-, afdeling- og udviklingsmøder. På vores stuemøder evaluere vores ugeplaner og den pædagogiske praksis og på vores afdelings og udviklingsmøder evaluerer vi temaugerne over sommerferien samt vores pædagogiske årshjul, dette være emner som leg, struktur og læringsmiljøer med udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer, til dette bruger vi dialog kort fra EVA.

Vi er i gang med at etablere en mere systematiseret evalueringskultur, hvor vi indsamler data for at få højnet kvaliteten i vores evalueringer og den pædagogiske praksis i Broparken.


Med vores systematiske evalueringskultur, vi gerne forebygge vores ”sådan plejer vi at gøre” kultur
Og vil væk fra hverdagens tolkninger og antagelser, og mod en mere undersøgende og nysgerrighed på alle situationer i hverdagen. Vores faglighed vil blive styrket og prioriteret, da vi hele tiden skal reflektere og evaluere vores nye tiltag med øje for barnet og for hele børnegruppen.

10.1 Gennemførelse af evaluering vinteren 2022-2023

Evaluering af særlig indsatsområder:

Sprog:

Vi har deltaget i et sprog forløb hvor medarbejdere fra alle afdelinger deltog, forløbet foregik i forskellige rutinesituationer i vores mellemgruppe, som f.eks. i garderoben og badeværelset før frokost. Efter besøg fra sprog konsulenterne blev der evalueret på, hvordan vi f.eks. kunne blive bevidste om vores egne handlinger, sørge for at børnene fik taletid og vigtigheden af det nonverbale sprog. Ud fra slutevaluering har vi videns dele vores informationer på stuemøder og mellem afdelingerne i huset. Alle stuer i huset har fået en fagmappe tildelt med alt materiale fra forløbet. Sprog arbejdet i Broparken har udviklet sig med et skærpet fokus.

Leg og bevægelsesglæde:
Efter leg og bevægelses forløb med DGI som var et samarbejde med Rødovre kommune for at få flere unge til at være aktive, har vi i Broparken efter forløbet fået implementeret leg og bevægelsesglæde i vores ugeplaner og årshjul i Broparken. Vores fokuseret indsat på bevægelsesglæde ses i vores arbejde med de 6 læreplanstemaet f.eks. sproget og relationer, det ser vi bliver udviklet gennem bevægelse. De fysiske rammer bære mere præg af at vi har haft fokus på leg og bevægelse, samt læringsmuligheder med bevægelse er synlige i huset. 

Dokumenter