Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrebestyrelsen i Broparken

Forældrebestyrelsen

Bestyrelsen er sammensat af forældre, der har børn gående i Børneinstitutionen Broparken.

Bestyrelsen vælges hvert efterår og består af syv medlemmer og det antal suppleanter, der bliver valgt derudover.
Medlemmerne sidder i to år og suppleanterne i et år. Hvert år, når der har været valg til bestyrelsen, konstituerer bestyrelsen sig selv, så den består af en formand, en næstformand og fem medlemmer. De har alle én stemme hver. Derudover er der to medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Disse vælges til et personalemøde af den samlede medarbejdergruppe. Medarbejderrepræsentanterne vælges for to år og har også stemmeret.

Lederen er sekretær ved møderne og har ligesom suppleanterne ingen stemmeret. 

Broparkens forældrebestyrelses har til formål, at drøfte og godkende de overordnede principper omhandlende Broparkens pædagogiske mål. Dette foregår med nysgerrighed og i konstruktiv dialog.  
Et princip er et styringsredskab for institutionen, som angiver i hvilken retning vi skal bevæge os i, og ikke hvordan vi skal bevæge os. Hvordan principperne udmøntes er personalets eller i sidste ende lederens ansvar. 

Det er lederens ansvar, at sikre, at forældrebestyrelsen inddrages i udarbejdelsen af evalueringen af, og opfølgningen på, den pædagogiske læreplan. Den konkrete udarbejdelse, evaluering og opfølgning på den pædagogiske læreplan foretages af personalet og ledelsen, hvor forældrebestyrelsen inddrages aktivt i drøftelsen af processen heraf, så forældrebestyrelsen vil få mulighed for at komme med input og forslag til arbejdet. 

De forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer skal primært repræsentere og formidle den samlede forældregruppes behov og ønsker for børnenes daglige liv i Broparken og ikke egne eller enkelte børns interesser. 

Der er fire-fem bestyrelsesmøder om året, hvor der er en fast dagsorden. Det er altid muligt at komme med flere punkter til dagsorden både fra bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere, forældre og ledelse. Den endelige dagsorden skal være udarbejdet én uge før et bestyrelsesmøde.

Derudover vil bestyrelsen blive inviteret til to årlige temaaftener med forældrebestyrelser fra andre dagtilbud i kommunen, samt lokalpolitikere.