Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Broparken
Pædagogisk tilsynsførende: Natalia K. Olsen    
Tilsynet er aftalt med: Mette Cetti, leder af Broparken

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 

Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildigheds aspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.

Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder.

Tilsynet føres over følgende fire temaer: 

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer 
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
   

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring: 

Her noteres tilsynets tidsrum, sted og eventuelt tema, og det angives hvorvidt tilsynet er anmeldt eller uanmeldt.

Det nærværende pædagogiske tilsyn er gennemført som planlagt anmeldt tilsyn. Observation af den pædagogiske praksis fandt sted den 4. oktober 2023 i tidsrummet mellem kl. 9 og kl. 14:15. Medarbejderinterview er blevet gennemført forud for observationen mandag den 2. oktober 2023. 

Tilsynsmaterialet er blevet gennemgået med forældrebestyrelsesrepræsentant den 26. oktober 2023. På mødet fortalte forældrebestyrelsesrepræsentanten, at det billede, der tegner sig af Broparken ved tilsynet, er genkendeligt ud fra forældreperspektivet. Desuden understreges det, at det er forældrebestyrelsens oplevelse, at Broparken har gennemgået og fortsat er i gang med en udviklingsproces, som både børn og forældre har gavn af.

Datagrundlag:

Her noteres antal børn, der blev sprogvurderet i dagtilbuddet inden for det seneste år samt dagtilbuddets og konsulentens bemærkninger i denne forbindelse. 

Desuden noteres der fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i det pågældende dagtilbud. Bemærkningerne i forhold til denne noteres her ligeledes.

Der blev sprogvurderet 23 3-årige børn i Broparken i 2021, hvilket udgør ca. 70 % af de 3-årige i huset.

De uddannede pædagoger udgør 67 % af det pædagogiske personale i Broparken. 33% af medarbejderne har ikke en uddannelse inden for det pædagogiske felt. Tallene afspejler personalesituationen i april 2022.

Konklusion på den pædagogiske praksis:

Forord:

Broparken er et integreret dagtilbud, der ligger i den nordlige del af Rødovre. Der er tre vuggestuegrupper med henholdsvis 12, 16 og 12 børn på hver stue. Efter endt renovering vil der være fire vuggestuegrupper i huset. Desuden er der tre mellemgrupper med plads til 14-17 børn i alderen fra to til tre år og seks måneder. Mellemgrupperne har en fleksibel størrelse afhængigt af børnenes alder. Broparkens børnehave rummer derudover fire stuer med 22 børn på hver stue. 

Generelt fremstår Broparkens pædagogiske praksis som velfungerende og velstrukturerede. Gennem observationen mødte jeg mange glade børn og engagerede voksne. Både børn og voksne ser ud til at trives i Broparken. Der observeres flere eksempler på samspil mellem børn og voksne, hvor de voksne er lyttende og opmærksomme på børnene. Desuden introducerer de voksne børnene til overgange og nye elementer i dagligdagen, forklarer, sætter ord på følelser og situationer, og derved guider børnene igennem dagen, fx gennem overgange fra den ene aktivitet til den anden eller hjælper dem med at løse konflikter.

Broparken er fortsat i gang med en konstruktiv faglig udvikling, hvilket afspejler sig i de refleksioner, som personalet gør sig i forhold til deres daglige praksis. Ved tilsynsinterviewet fortæller medarbejderne, hvordan der arbejdes med observationer, billeddokumentation, refleksionsskemaer, LTU-modellen og andre metoder og elementer, som skal sikre et mere nuanceret billede af børn og deres behov og udvikling. Den opnåede viden inddrager personalet i planlægning og justering af den pædagogiske praksis, der finder sted i institutionen. 

Det ovenstående peger også på, at refleksions- og evalueringskultur i Broparken er i gang med at blive implementeret og allerede har slået rødder i den pædagogiske praksis. Medarbejderne fortæller, at de er i gang med en udviklingsproces, gennem hvilken de er blevet mere opmærksomme på egen rolle, på børnenes rolle og muligheder for medbestemmelse, valg og deltagelsesmuligheder. De har desuden arbejdet med, hvordan fx rummets indretning påvirker relationer og interaktioner.
 
Der ses en god balance mellem de børne- og vokseninitierede aktiviteter i løbet af dagen. Børnene bliver ofte delt i mindre grupper, så den voksne kan nemmere understøtte det enkelte barn og børnefællesskaberne i legeprocessen. Der er dog tidspunkter på dagen, hvor det ikke er så nemt at dele børnene op i mindre grupper. Fx på legepladsen i børnehaven. Her er det også tydeligt, at medarbejderne fordeler sig på hele legepladsen for at sikre, at der altid er en tilgængelig voksen i nærheden. Dette skaber tryghed for børnene.

Institutionen i gang med udbygningsprocessen, hvilket skaber en del begrænsninger i forhold til brugen af en del af legepladsen og en del af de indendørs faciliteter. Der skal dog understeges, at det ikke ser ud til at børnene er påvirket af den del af situationen. Børnehavebørnene navigerer fint imellem de to dele af legepladsen. De mindre børn fra mellemgruppen virkede interesserede i gravekøer, så længe de var i gang med at grave. Efterfølgende kunne oplevelsen danne grundlag for flere legesekvenser.

Generel indsats:

Det ses tydeligt gennem observationen, i medarbejderinterviewet og i læreplanen, at Broparkens pædagogiske praksis er blevet udviklet og optimeret inden for de seneste år. Den generelle indsats betyder derfor, at institutionen bør fastholde de opnåede resultater og videreudvikle den pædagogiske praksis, der allerede udfolder sig i huset. Broparkens reviderede læreplan, der er udarbejdet for 2023-2024, beskriver overvejelser, der ligger til grund for den nuværende praksis og samtidigt præsenterer en række af refleksioner og visioner for det pædagogiske arbejde i de kommende år. De lege- og læringsmiljøer, som er til børnenes rådighed i huset, kendetegnes ved høj kvalitet. Overskuelig indretning og struktur på dagen samt nærværende, empatiske og tilgængelige voksne gør det trygt at være et barn i Broparken. Dette understøttes af de mange eksempler, der er set på observationsdagen. 

Børneperspektivet fremtræder tydeligt både i Broparkens læreplan og i den observerede praksis. Lege og aktiviteter, der sættes i gang af de voksne, tager udgangspunkt i børnenes ønsker. Desuden er der plads til aktiviteter og lege på børnenes egne initiativer. Der ses flere eksempler på, at aktiviteter udvikler sig og forandre sig hurtigt og organisk i takt med børnenes opmærksomhed og interesse rykker sig til et nyt sted. Dette gælder både de indendørs- og udendørs aktiviteter.  De voksne er fleksible og er god til at få øje på legens udvikling og børnenes tegn og behov, så de kan følge børn. De voksnes positionering er i det hele taget virker smidig, men samtidigt er der nogle grundlæggende aftaler om fordelingen af de voksne i løbet af dagen, som skaber mulighed for denne fleksibilitet.  

Overordnet fremstår Broparkens pædagogiske praksis velfungerende og velstruktureret. Medarbejderne virker engageret og handler for det meste velovervejet. Børnene ser ud til at være trygge og glade i dagtilbuddet. 

Fokuseret indsats:

Det aspekt af den pædagogiske praksis i Broparken, som fortsat kræver både personalets og ledelsesmæssige opmærksomhed og indsats, er videreudvikling af husets refleksions- og evalueringskultur. Huset har allerede implementeret en række elementer. Fx arbejdes der systematisk med LTU-modellen (Læring-Trivsel-Udvikling), husets mødeaktivitet er veltunet og understøtter evalueringsindsatsen. Aktuelt arbejdes der med afprøvning af et nyt evalueringsskema, som skal hjælpe personalet med at systematisere dataindsamling og få implementeret evalueringskultur endnu tættere på praksis. Desuden kan der med fordel arbejdes videre med feed-back-kulturen for at medarbejderne bliver endnu bedre til at støtte hinanden i forskellige situationer. 

Begge aspekter kræver ledelses opmærksomhed og støtte, derfor anbefales det, at ledelsen inddrager de ovenstående aspekter i handleplan, der skal udarbejdes på baggrund af tilsynet.
Desuden er der behov for, at arbejdet med den etablerede struktur, herunder ugeplaner, oversigt over voksenfordeling og aktivitetsoversigt for legepladsen m.m. 

I den reviderede læreplan har Broparken valgt, at sprog og det sprogpædagogiske arbejde skal være et af fokusområder for institutionen i den kommende tid. Derfor giver det god mening at fastholde indsatsen ift. videreudvikling af sprogpædagogikken i huset. Der kan med fordel arbejdes med at personalet bliver endnu skarpere til at sætte ord på handlinger og kommunikation fx i rutinesituationer optimeres.

Særlig indsats:

Intet at bemærke

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:

Gennem observationen ses det tydeligt, at børneperspektivet udgør en grundsten i Broparkens pædagogik. Medarbejderne møde børn og deres forældre med anerkendelse og relevante ansigtsudtryk. Børnene bliver støttet og hjulpet igennem dagen uanset om det drejer sig om leg, konfliktløsning, overgange m.m. Fx børnenes forsøg på at hjælpe hinanden i garderoben bliver påskønnet og rost, med lidt hjælp fra en medarbejder klarer de udfordringen med lynlåsen. De oplever succes og går stolte ud på legepladsen. Der ses flere eksempler på den slags spontane pædagogiske situationer, som bliver grebet og løst på en konstruktiv måde. 

Medarbejderne understreger flere gange i interviewet, at når de planlægger nye tiltag eller aktiviteter, stiller de konsekvent de samme spørgsmål til hinanden: ”Hvad har børnene brug for? Hvad giver det børnene? Hvad er vigtigt lige nu? Og hvordan imødekommer det børnenes behov?” Det vil sige, at børneperspektivet har en central placering i de pædagogiske overvejelser. Den tilgang afspejles også i husets læreplan:

”I Broparken vægter vi det gode børneliv, et liv hvor der er plads, tid og ro til at være barn. det er vores ansvar at give barnet omsorg, nærvær og tryghed.”

De nedenstående eksempler illustrerer, hvordan børneperspektivet og børnesynet, der ligger til grund for husets pædagogik afspejles i nogle konkrete situationer.

Eksempler:

Vuggestuen kl. 13:30

Nogle børn og to voksne er på en stue. En af de voksne sidder med to børn på biltæppe og leger med biler og en bold. Der kommer endnu et barn og sætter sig på tæppet. Den voksne spørger: ”Børn, vil I have flere biler? Så henter jeg dem!” den voksne er straks tilbage med flere biler på tæppet. To børn kører bilerne op til kanten af tæppet. Den voksne sætter ord på legen: ”Oh, nej! Bilerne kører ind i væggen! I må hellere dreje rundt og køre videre!” den voksne hjælper børnene og viser, hvordan de kan køre på veje på tæppet. Der kommer endnu et barn til. Der er en bil og en traktor ledige. Den voksne viser barnet de to stykker legetøj og fortæller, at bilen kan køre på veje og traktoren kan både køre på veje og på marken: ”Hvis man skal hjælpe dyrene ude på landet, skal man jo have en traktor! Hvad vil du have? Bilen eller traktoren?” Barnet vælger traktoren. Legen bliver nu udvidet med nogle dyr og fortsætter videre.

Et andet sted på stuen sidder der endnu en voksen og læser en bog med et par børn, der for nyligt stået op efter middagslur. De kigger på billeder af nogle børn og den voksne spørger: ”Hvordan ser børnene ud?” Et af børnene tager sutten ud og siger: ”Smiler.” ”Ja, de smiler og siger glade ud,” bekræfter den voksne. de bladrer videre: ”Nu sidder de i rundkredsen, lige som os, når vi holder samling.” Børnene nikker: ”Ja! Lige som os!” På næste billede synger børnene. Et af børnene laver fagter til en sang, som synges på stuen til samlinger. Den voksne ser det og spørger: ”Skal vi synge sangen?” Barnet nikker. Den voksne starter med at synge: ”Hvor er X henne? … Vi har fundet hende! Det var godt!” Børnene synger med og klapper efter hver vers. Når sangen er sunget om alle børn, der er til stede, viser et andet barn fagter til Hjulene på bussen. Sangen synges straks.

Børnehaven kl. 11:50

Det er frokosttid i børnehaven. Seks børn sidder ved et bord med en voksen. Børnene efterspørger mere rugbrød og den voksne rejser sig op for at hente mere brød fra køkkenet. Et af de mindre børn tager makrel fra skålen. Når barnet er færdig med at putte fisken på brødet, tager barnet skeen i munden. De øvrige børn bemærker det. Den voksne vender tilbage med brødet, og børnene ved bordet fortæller straks om episoden med skeen. Barnet bliver ked af det, men den voksne tager skålen med makrel og siger: ”Det ordner vi med det samme!” og henvender sig til barnet: ”Det gør ikke noget. Man kan godt komme til det en gang i mellem. Jeg skifter skålen og skeen nu, og du kan prøve at huske det til en anden gang, okay?” Barnet kigger på den voksne og nikker. De øvrige børn siger nu: ”Du skal ikke være ked af det, alle kan komme til at gøre det!”

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:

Tilsynsførende oplever flere børn, der er trygge, glade og er gode til at kommunikere mellem hinanden og med de voksne. De voksne fremtræder som kompetente, imødekommende, opmærksomme, lyttende og omsorgsfulde. Gennem observationen ses der flere eksempler på personalet indgår i samspil med børnene på børnenes præmisser og hjælper børnene med fx at sætte ord på situationen, udvider børnenes ordforråd og videns horisont igennem legen. Der ses flere relativt lange (med flere turtagninger) barn-voksen-dialoger både i vuggestuen og i børnehaven, hvor børnene ikke kun bliver lyttet til, med også opmuntret til at prøve sig frem med sproget. 

I aktiviteter, hvor flere børn deltager, er personalet opmærksomme på de individuelle behov for introduktion og opbakning hos de forskellige børn. Som udgangspunkt får børnene den tid, som de har brug for til at gennemføre en aktivitet, afslutte en leg eller til at overskue overgang fra den ene del af dagen til den anden. Generelt er atmosfæren afslappede og behagelige.

I interviewet fortæller medarbejderne bl.a. om hvordan forældresamarbejdet i huset er blevet styrket gennem flere forskellige tiltag. Det kommende forældremøde vil blive afholdt på en ny måde - med flere aktuelle workshops om sprog, søvn, mad m.m. Det planlagte forældremøde måtte desværre rykkes til 2024, men bliver afholdt i det aftalte format. Desuden afholdes der forældrekonsultationer gennem børnenes tid i Broparken og forældrene kan altid ønske en konsultation, hvis der er behov.

Eksempler:

Vuggestuen kl. 09:15

En voksen sidder på gulvet sammen med tre børn, de leger med dyr. Et af børnene kommer med en plastik ged til den voksne og rækker den ud til vedkommende. Den voksne smiler og tager imod geden: ”Tak, X (barnets navn)! Det er en ged, du har givet mig! Hvor er den fin! Det er en fin ged, og den siger – mæææ… (lyden af en ged, der bræger).” Barnet strækker nu hænderne frem og gentager: ”Muh” Barnet får geden tilbage. Endnu et barn kommer til den voksne og rækker hånden med et dyr frem. ”Har du også noget til mig, Y?” Y åbner hånden, hvor der ligger en ko. Barnet giver koen til den voksne og siger: ”Muh!” Den voksne nikker og siger: ”Ja, koen siger Muh!” barnet strækker nu begge hænder frem til den voksne. Den voksne tager imod barnet: ”Har du lyst til at sidde her hos mig? Det må du gerne!” Der kommer endnu et barn og sætter sig ved den voksne. Barnet kigger på legetøjet og får øje på koen, som den voksne holder. Den voksne lægger mærke til det og henvender sig til barn Y, som sidder i skødet på den voksne: ”Se, det ser ud til, at Z kunne tænker sig at lege lidt med koen. Vil du give koen til Z?” Z nikker. Y tager koen fra den voksne og rækker den til Z. i første omgang kan Z ikke nå koen. Y rejser sig, giver koen til Z og siger: ”Muh!” Begge børn siger i kor: ”Muh!” og griner. De finder flere dyr og leger videre. Den voksne rejser sig nu, da vedkommende kan høre, at et barn er vågen. Den voksne siger til de legende børn og den anden voksen på stuen: ”Jeg henter lige E. Det er vågen.” Legen fortsætter.

Børnehaven kl. 10:45

Fire børn sidder ved et bord og kigger i bøger. Et af børnene finder et billede af en påfugl. Der tales om påfugle: ”Tror I, at de er rigtige? Eller er de bare lavet?” Et af børnene svarer: ”Ej, de er altså rigtige! Jeg har selv set dem i zoo!” De øvrige børn bekræfter det. ”Jeg har også set dem, men de så anderledes ud! Så måske er de ikke helt rigtige, dem, der er på billedet…” ”måske kan de se forskelligt ud!” Pludseligt er der et barn, der forsøger at kigge ind i bogen, glider ned ad stolen. Et af de andre børn hopper ned ad stolen og hjælper det barn, der sidder nu på gulvet og er ked af det. Der kommer en voksen til bordet, sætter sig på hug, trøster barnet og spørger, hvad der var sket. Børnene forklarer situationen, herunder deres samtale om påfugle. Mens børnene og den voksne taler ved bordet, er der et par andre børn, der begynder at tale højt til hinanden, da de er uenige om, hvem havde en bog først. Den voksne vender sig til dem. Børnene siger, at begge gerne vil have denne bog. Den voksne siger: ”Jeg ved ikke, hvem havde bøgen først, men kan I lover mig, at I taler pænt til hindanden fra nu af og så henter jeg flere spændende bøger, så I kan finde en bog til hver? Er det aftale? I kan også kigge sammen i bogen, mens jeg henter bøgerne.” Børnene nikker og sætter sig til at bladre i bogen. Når den voksne kommer tilbage med bøgerne, er børnene i fuld gang med at tale om bogens indhold.

Vuggestuen kl. 13:45

To medarbejder er på stuen sammen med nogle børn. de leger i to grupper. Der kommer en bedsteforældre ind for at hente sit barnebarn. En af medarbejderne fortæller vedkommende, at barnet endnu sover. Medarbejderen siger til børnene: ”Ved I hvad, børn! Jeg skal lige hjælpe X’s bedsteforældre, så er jeg straks tilbage hos jer. Er det okay?” vedkommende udveksler et par ord med kollegaen, der leger med en anden gruppe børn på samme stue. 

Medarbejderen går udenfor med bedsteforælderen. De vender tilbage et par minutter efter. Der aftales, at medarbejderen ringer til bedsteforælderen, hvis barnet vågner tidligere, end de regner med. Bedsteforælderen efterlader sit telefonnummer og forlader stuen. Medarbejderen er tilbage hos børnene: ”Hej venner, så er jeg tilbage! Hvad er der sket i legen? Er der brug for hjælp på vejene?” To af børnene kører deres biler sammen og griner: ”Hjælp!” Der kommer vejhjælpen med det samme.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion:

Det fremstår tydeligt, at personalet og ledelse o Broparken arbejder bevidst og målrettet med alle tre aspekter af læringsmiljøer: det fysiske, det psykiske og det æstetiske. 

De pædagogiske læringsmiljøer i Broparken fungerer godt både i de timer, hvor der er flest børn og voksne til stede i huset og i den øvrige tid under observationen. Børn og voksne deles op i mindre grupper i leg- og aktivitetstid og fx i spisesituationer. Det fysiske læringsmiljø er opdelt i flere zoner, hvilket skaber mulighed for at udnytte pladsen i husets store fællesrum til flere grupper uden at de forstyrrer hinanden. Desuden fremstår grupperne meget mobile i forhold til fx at tage på tur eller bruge legepladsen til mindre grupper. Det ser ud til at medarbejderne har et velfungerende system til at fordele ressourcerne – både menneskelige og rummæssige ressourcer. Flere steder er der arrangeret legeområder som tematiske legecentre eller legetøjet bliver stillet frem i et område, hvor børnene frit kan benytte legetøjet. 

Børnene guides og støttes igennem dagen, de bliver fx hjulpet til at indgå i legen eller invitere hinanden ind i legen. Der er eksempler på, at børnenes leg bliver der værnet om og børnene bliver opfordret til at bruge sproget til at forhandle i legen og fx udtrykke følelser. De voksne deltager i lege og introducere børnene til nye legemuligheder.

Generelt bliver børnene mødt på en yderst relevant måde. De voksne virker bevidste om deres egen rolle i forhold til børnenes læringsmiljø og trivsel samt i forhold til de voksnes arbejdsmiljø.

Udendørs miljøer bærer præg af ombygningsproces, hvilket kan til tider udfordre den pædagogiske planlægning og de voksnes dækning af legepladsarealet.
 
Den æstetiske side af læringsmiljøet arbejdes der også med i Broparken. Det kan med fordel overvejes, hvordan de æstetiske læringsmiljøer optimeres i takt med at udbygningsprojekter ude og inde bliver afsluttet. Her skal der være opmærksomhed på at opnå en balance mellem æstetikken og funktionaliteten. Der kan for eksempel inddrages flere børnerelaterede udstillinger i omgivelser.

Eksempler:

Børnehaven kl. 11:30

Syv børn og en voksen sidder ved et bord og spiser frokost. Et barn ønsker at få mere rugbrød. Den voksne spørger ind til størrelsen på brødet: ”Hvilken størrelse af rugbrødsskive er vi nu ude i? Er du stædig meget sulten? Skal det være Maxi størrelse- det vil sige en hel skive?” Den voksne viser barnet en hel rugbrødsskive. ”Eller skal det være medium størrelse?” Et andet barn siger straks: ”Det er jo bare en halv skive!” Børnene smågriner. Den voksne fortsætter: ”Det er rigtigt – medium er en halv skive. Eller skal det være mikro? En halv af en halv eller en kvart af en hel skive.” Den voksne viser barnet en halvskive og en kvart skive. Barnet kigger og peger: ”Jeg vil bede om det der!” Den voksne rækker en halvskive til barnet: ”Så ønsker du en halvskive, så det bliver medium størrelse.” Et andet barn gentager: ”Medium størrelse!” Den voksne fortsætter: ”Og hvad skal der være på den halve skive? Jeg kan tilbyde leverpostej eller kikært Nutella.” Barnet vælger Nutella og skålen med Nutella bliver sendt til barnet.

Mellemgruppe kl. 10:20

To børn sidder på stuen med fødderne nede i to kasser fyldte med vand. På bunden af kasserne ligger der kastanjer, som børnene skubber med fødderne og forsøger at tage op. En voksen sidder over for dem og taler med dem om kastanjer, hvordan det føles at have fødderne nede i det varme vand og hvordan det føles at stille fødderne på de ujævne kastanjer: ”Hvordan er det at stille fødderne på kastanjerne?” Børnene forklarer: ”Det kilder, som om du står på nogle sten.” ”De er hårde og glatte. Det er sjovt!” ”Jeg prøver lige at tage en kastanje med mine fødder! – Æv! De er for glatte!” Børnene griner. Der tales videre om kastanjer og vand. Pludseligt sker der noget spændende bag vinduet, som børnene får øje på. En betonbil begynder at smide beton i en rande stort set foran vinduet. Den voksne mærker på vandet i kasserne: ”Nu er vandet ved at blive koldt, så hvis du er klar, X, kan du komme op, så går vi og finder noget tørt tøj!” Barnet rejser sig op og konstaterer, at både bukserne og trøjen har fået lidt vand på. Den voksne beroliger barnet: ”Vi skifter tøjet og hænger det våde til tørre, så er det klart om lidt tid igen.” Barnet får et håndklæde til at tørre fødderne af og skifter tøjet efterfølgende.

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion:

Broparkens refleksions- og evalueringskultur er i god udvikling. Ledelsen introducerer medarbejdergruppen gradvist til forskellige evalueringsredskaber og metoder, som bliver afprøvet og implementeret i praksis. Der er på nuværende tidspunkt implementeret systematisk brug af LTU-modellen. Der gøres brug af observationer, billeddokumentation og refleksionsskemaer. Der arbejdes planmæssigt på tværs af institutionen med sådan nogle redskaber som sprog vurdering, dialog redskab og overgangsbeskrivelser i Hjernen og hjertet. 

Husets mødevirksomhed understøtter personalets arbejde med refleksions- og evalueringsredskaber. Forud for personalemøder, hvor alle medarbejdere deltager afholdes der afdelingsmøder, stuemøder, pædagog og medhjælper møder, hvor erfarings- og videndeling finder sted i mindre grupper. Derudover er der skemalagt tid til læse-, skrive-, refleksions-, evaluerings- og forberedelsesopgaver.

Broparken er godt i gang med at udvikle husets refleksions- og evalueringskultur. På nuværende tidspunkt kan arbejdet med data, herunder dataindsamling og dataanalyse, sættes i gang. Det anbefales at starte med mindre dataindsamlinger i nogle overskuelige praksissekvenser, som vækker medarbejdernes interesse og nysgerrighed. Alternativt kan der analyseres data, som er tilgængelige i Hjernen og hjertet. Dette vil kræve mere systematik i forhold til brug af redskaberne – fx målrettet definition af den gruppe, som skal deltager i dataindsamlingen m.m.

Eksempler:

I interviewet fortæller medarbejderne om deres erfaringer med brugen af de forskellige metoder og betydningen af rammer for den del af den pædagogiske praksis. Der peges på en ugeplan, som et meget brugbart redskab, der åbner op for fleksibiliteten enden for overskuelige rammer, som alle er bekendte med. Dette frigiver tid til afprøvning af nye metoder eller fordybelse i nogle bestemte arbejdsaspekter. Når man bliver præsenteret for et nyt redskab –fx et nyt refleksionsskema – kan man nogle gange afse tiden på et af de kommende møder til at udveksle erfaringerne. Medarbejderne fortæller, at de oplever, at personalet er blevet mere bevidst og opmærksom på mulighederne, der opstår i dagligdagen og er blevet bedre til at udnytte mulighederne til fx at gennemføre en observation af gruppesamspil på legepladsen, at forberede forældresamtale eller gennemføre sprog vurdering, da resultaterne giver mere mening nu.